Handelsbetingelser
Generelle oplysninger
ZENBO ApS
CVR-nr.: 43545728
Snedkervej 5
6270 Tønder
E-mail: Kontakt@zenbo.nu
Tlf.: 74 72 19 04
Produktinformation:
På Zenbo.nu oplyses varens væsentlige egenskaber. For yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan der sendes en mail til Zenbo.nu via Kontakt@zenbo.nu.
Bestilling:
Der skal minimum bestilles 6 m² gulv. Ved købers bestilling i m²/kvm. af f.eks. trægulv, laminat, linoleumsfliser samt vinylfliser, hvor varen leveres i pakker, rundes der op, så kvadratmeterantal svarer til hele pakker. Alle disse varer kan med fordel bestilles i pakker. Zenbo.nu har så vidt muligt angivet m²/kvm.-priser på alle varer, så køber har mulighed for at sammenligne priser på forskellige typer gulvbelægning. Zenbo.nu anbefaler, at der altid bestilles fra samme rullebredde, hvis der skal laves samlinger i banevarer som f.eks. linoleum, vinyl samt tæpper, da der kan forekomme nuanceforskelle fra en rullebredde til en anden.
Ved køb af trægulve vil der altid kunne forekomme enkelte afkortede planker i pakkerne, som typisk anvendes til start- eller slutbrædder ved montering.
Husk altid at bestille nok; vi kan aldrig garantere, at vi kan levere fra samme batch/produktion igen. Der kan dermed være farveforskel på forskellige leveringer, selvom produktet er det samme. Vær opmærksom på, at der ikke er fortrydelsesret på overskydende materialer.
Betaling:
Alle priserne er dagspriser og kun gældende på betalingsdagen. Der kan derfor forekomme prisændringer.
Alle angivne priser er inklusive 25% moms, medmindre der bestilles fra et momsfrit land. Der vises typisk to priser på mange varer, hvoraf den ene er producentens vejledende salgspris, og den anden er gældende dagspris.
Der kan betales med Dankort, VISA, Mastercard, Mastercard debet, e-dankort, Visa electron.
Vi opkræver ikke gebyrer fra privatkunder. Ved erhvervskøb opkræves der gebyrer, som beregnes efter indtastning af kortnummer i betalingsvinduet.
De kontooplysninger, du indtaster ved køb af varer, bliver sendt direkte til PBS i krypteret form (SSL), som det kun er dig og PBS, der kan læse. Der er således ingen andre, der ser eller gemmer oplysningerne om dig.
Ved køb med Dankort eller kreditkort trækkes beløbet fra din konto, så snart varen pakkes og sendes fra Zenbo.nu. Ved montering trækkes beløbet, når monteringen er fuldført.
Derudover kan du betale via bankoverførsel. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Ved betaling med bankoverførsel vil din ordre først blive igangsat, når vores bogholder har registreret din indbetaling.
Reservation af beløb:
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:
1) vi hæver beløbet, når vi sender varen, starter produktion på specialvarer, eller har pakket varen klar til senere levering, eller
2) indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder.
Prisgaranti:
Vi har ikke prisgaranti på vores varer, medmindre det står nævnt på varen, du køber. Når du køber en vare, som er mærket med prisgaranti hos Zenbo.nu, er du sikker på at købe til markedets laveste pris.
Har du købt en vare hos Zenbo.nu, som er mærket med prisgaranti, og ser den samme vare annonceret til en lavere pris i en anden forretning inden 7 dage efter din bestilling, refunderer vi differencen. Du skal blot fremsende dokumentation herpå senest 7 dage efter bestilling.
Fragt:
Levering foregår med GLS, Post Nord eller fragtmand, og prisen for levering ligger mellem ca. 50-2500 kr. afhængig af varen.
Ved levering til pakkeboks eller pakkeshop kan der opstå situationer, hvor fragtselskabet leverer til en anden pakkeshop pga. pladsproblemer. I dette tilfælde skal pakken afhentes i den pakkeboks, hvor der er plads.
De angivne priser og betingelser er kun gældende for ordrer til levering i Danmark, ikke omfattende Grønland, Færøerne og ikke brofaste øer. Levering til ikke brofaste øer kun mod tillæg, alternativt kan der ske levering til nærmeste kajkant på fastlandet.
Medmindre andet er angivet for den enkelte vare, er forventet leveringstid inden for 3-5 arbejdsdage. Hvis en vare er udsolgt eller i restordre, kan der gå op mod 30 dage.
Det kan være en god idé at afsætte et par dage efter forventet levering, inden du bestiller håndværkere, i tilfælde af at varerne mod forventning skulle være forsinkede.
Medmindre andet er nævnt, er leveringen kantstenslevering. Vi tilbyder ikke ind- eller opbæring af varen.
Hvis fragtmanden ikke kan komme helt ned til din adresse pga. dårligt køreunderlag, træer, udhængende grene, for lidt plads, manglende vendeareal eller lignende, læsses varen af så tæt på adressen som muligt. Den videre transport derfra og til din adresse står du selv for. Dette vil typisk være en udfordring i sommerhus- eller kolonihaveområder.
Hvis du ikke er hjemme ved levering, og det ikke er noteret ved bestilling, at varen må stilles, tager fragtmanden varerne med retur, og der vil blive opkrævet 150 kr. for genudkørsel.
Risikoen for hændelig undergang eller forringelse:
Først på det tidspunkt, hvor de bestilte varer er kommet i din besiddelse, overgår risikoen for, at de bestilte varer går til grunde eller beskadiges på grund af hændelige forhold til dig. Dette gælder ligeledes, hvis der aftales, at varerne må stilles.
Det anbefales, at du undersøger dine varer for transportskader, fejl og mangler, når du modtager dem. Hvis der er transportskader, kan dette noteres på fragtbrevet. Dette styrker også din egen mulighed for at bevise, at en skade er sket under transporten.
Fortrydelsesret:
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter, du modtager det sidste parti eller den sidste del.
Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager den første vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til Kontakt@zenbo.nu.
Du kan også vælge at benytte vores returformular, ved at benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne, og sende den til os.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen eller undlade at afhente den uden samtidig at give os besked på e-mail. Hvis du nægter modtagelse og lader pakken gå retur, vil du skulle dække fragtomkostningerne til returneringen.
Hvis du har valgt at få din pakke leveret til en pakkeboks/shop eller lignende, skal varen afhentes indenfor 14 dage. Det samme gælder, når der vælges afhentning på vores lager. Hvis ikke varen er hentet inden for fristen, sendes pakken automatisk retur
. Varen vil herefter kunne gen sendes mod betaling af nyt fragtgebyr.
Reklamation:
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har 24 måneders reklamationsret på produkter købt hos Zenbo.nu. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere indenfor "rimelig tid" efter, at du har opdaget fejlen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarligt emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.Hvis du opdager, at varen er blevet beskadiget under transporten, bedes du kontakte os hurtigst muligt med dokumentation for skaden (f.eks. billeder), så vi kan behandle din reklamation. Vi anbefaler, at du noterer eventuelle synlige transportskader på fragtbrevet ved modtagelsen, da dette kan styrke din sag.
Varen sendes til:
ZENBO ApS
Snedkervej 5
6270 Tønder
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.
Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.
Klageadgang
Hvis du som forbruger ønsker at klage over dit køb, kan du kontakte os på e-mail: info@zenbo.nu. Vi vil gøre vores bedste for at finde en tilfredsstillende løsning. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indgive en klage til:
Nævnets Hus, Mæglings Teamet for Forbrugerklager
Toldboden 2
8800 Viborg
Via Klageportalen for Nævnets Hus.
Mæglings Teamet vil forsøge at løse tvisten gennem mediation. Hvis det ikke lykkes, kan du vælge at indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet. Vær opmærksom på, at det som udgangspunkt kræver, at varen, du ønsker at klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Der pålægges et gebyr for klagebehandling.
Hvis du bor i et andet EU-land end Danmark, kan du også klage via EU-Kommissionens online klageportal: [http://ec.europa.eu/odr](http://ec.europa.eu/odr). Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: kontakt@zenbo.nu.
Standardfortrydelsesformular
Til:
ZENBO ApS*
Snedkervej 5
6270 Tønder
E-mail: kontakt@zenbo.nu
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
__________________________________________________________________________________
Bestilt den: _______________________________ Modtaget den: _______________________________
Forbrugerens navn: ______________________________________________________________
Forbrugerens adresse: ____________________________________________________________
Forbrugerens underskrift: _________________________________________ Dato: _________________
Handelsbetingelserne er senest opdateret den 14.10.2024.